Lynskudte biler - men på forskellige måder. Det er BMW 325i, Mercedes 190 E, Porsche 944 og 16-ventilede Golf GTI. Med Porsche´n som stjernen "på forhånd". Men klarer den faktisk en noget stærkere BMW og en noget lettere Golf? En dag på den portugisiske formel 1-racerbane Estoril gi´r svaret.

Porsche 944 er hurtig - råhurtig. Men hvor hurtig er den egentlig i sammenligning med fx den nye 171 hk´s BMW?
At Golf GTI er en kraftpakke er ingen vel i tvivl om. Især i den 16-ventilede version. Men hvis den nu blir sat op mod 944eren. Og mod BMWen. Hvad så?
Og har en komfort-bil som hurtigløberen Mercedes 190 mon nogen chance i dette selskab? Især hvis denne kamp på fart foregår det barkeste sted - nemlig på en racerbane?
Hvorfor kun lege med ideen og forsøge at tænke sig frem til et resultat? Hvorfor ikke gøre det? Så det går vi.
Altså: BMW 325i (171 hk) mod Mercedes 190 E 2,3 (132 hk) mod Porsche 944 (163 hk) mod VW Golf GTI 16V (139 hk).
For fuld pedal - udkæmpet på formel 1-racerbanen Estoril i Portugal. Svær, smal, bumpet - nogle steder direkte farlig. Det siger racer-kørerne om Estoril. Farlig på grund af afkørsels-arealerne. De er ganske vist gode i de langsomme sving - men mangler helt ved nogle af de hurtige, fx banens absolut hurtigste, en mere end 180 grader lang højre-sweeper.
Her kommer en god formel 1-racer ud med omkring 200 km/t. Mindst.
Svær og farlig - og alligevel er næsten alle kørerne i F1-klassen helt pjankede med banen. Fordi den er meget forskellig-artet. Især fordi den er anlagt i et meget bakket område. Det får kørerne til at kalde den "mini-Nürnburgring"-
Her er vi med de 4 testbiler. Plus en kæmpe stak forskellige dæk - for ingen ankelt-del har så afgørende betydning for en bils opførsel på bane som netop dæk. Med de rette dæk kan vi hente det sidste af det gode ud af en bil - derfor eksperimenterer vi også med forskellige dæk-fabrikater på bilerne.

Så overlegen er 944 i det vanskeligste sving
Jeg kigger en ekstra gang på alle instrumenter og advarsels-lamper i den guldlakerede Porsche 944 - udgaven uden for mange ventiler og uden turbo. Men monteret med et sæt at de bedste klæbedæk i øjeblikket - i superlav profil og et par numre bredere end originalt.
Er klar til at trille ud af pitten - forsvinde ud på langsiden og ned mod sving 1. Men inden jeg glæder, minder jeg mig selv om, at jeg nu skal ud på en absolut speciel test-opgave: Ikke at finde nogle komplette sandheder om de fire biler. Men udelukkende for at udforske deres kunnen her: Hvor gode de er til bremsning og især - til sving.
Bilernes evne til at sejtrække, støj-niveauet, prisen, prestige-værdien, benzin-forbruget og den slags - det ser vi overlegent bort fra i dag. Nu gælder det blot ét - den rene køre-kunnen.
Tager først forsigtigt både på Porsche´n og Estoril. Kører mindst en håndfuld omgange inden det begynder at gå stærkt. Skifter så til andre dæk på 944eren. Og derpå til BMW. Så GTI med 16 ventiler og så Mercedes. Osv.
Har efterhånden både biler, dæk og asfaltens forløb inde i kroppen. For hver omgang står det mig mere og mere klart: Sving-kombinationen 9 + 10 og den lange sweeper nr 11 på skitsen, er de to mest interessante afsnit - ganske enkelt fordi de er banens to vanskeligste sving næsten hele sandheden om en bil - kan den klare disse sving, kan den klare hvilket som helst sving.
Hør selv hvordan 9+10 forløber i en Porsche: Den kombination begynder faktisk helt nede ved udgangen af 7. Kommer ud af 7 helt ude på banens venstre curbe-kant. Er helt nede i 2. gear. Holder mig helt i venstre side. Gennem sving 8 i 3. gear. Rammer igen en curbe i svingets slutning - og selvfølgelig i venstre side. Fra det lille lige stykke mellem 8 og 9 angribes 9 + 10. Inden jeg letter speederfoden et kort øjeblik for at ryge ind i 9, fortæller jeg lige, at jeg i dette øjeblik kører på Yokohama-dæk. Men det kunne lige så godt være BFGoodrich eller Goodyear - det er den viden denne testdag giver.
Kom altså hertil med fuld knald på i 3. gear. Har allerede flyttet speederfoden - venter nu på, at bagenden små-skrider ud til venstre, så bilen står tangentialt på den bløde 9. I netop det øjeblik hugger jeg bremsen. I fuld balance og under fuld bremsning er vi - Porschen og jeg - nu på vej mod 10´s indgang - i højre side af banen. Dette at holde bilen helt ude til højre i 9´s udgang mod 10´s indgang (for at angribe 10 så fordelagtigt som muligt), er yderst vanskeligt. Kræver "store" køreegenskaber og dæk med stor vedhængsevne og præcist greb.
Porsche´n og disse tre dæk kan det. Med mellemgas er jeg nu i 2. gear. Og ca. 1/4 inde i sving 10. "Griber" motorens omdrejningstal. En afgørende detalje netop her. Hvis der bare kommer den mindste motorbremse, skrider bagenden for meget ud - måske så meget, at jeg ikke kan nå at gribe den.
Men uanset om jeg kunne gribe den eller ej: Store udskridninger koster tid og fart. Her allerede højre fod fuldt strakt ud på speederen. På vej ud af 10. Videre frem.
At Porsche 944 klarer denne vanskelige opgave er klart. I pragtfuld balance. Med vide muligheder for at korrigere kurs på speeder og med rat-nøk. Men egentlig uden regulære udskridninger.
Anderledes er det med Mercedes´en og BMW´en. Anderledes sådan at forstå, at her køres med udskridninger, når det går hurtigt. Skønnest - og glosen "skøn" skal virkelig anvendes her - er 9+10 i Mercedes 190. Ikke fordi den er hurtigere her end de tre andre. Men fordi den er uhyre let at køre - selv når man gør "umulige" ting med bilen. Som fx på det nærmeste at tværbremse ind i sving 10. Altså går jeg ind i 10 med en lille udskridning med bagenden mod venstre - fordi jeg kører gennem 9 med lige lovlig høj fart. "Tvær-bremser" altså - fanger 2. gear med mellemgas. Og angriber blot venstre-svinget 10 som om jeg kom helt almindeligt lige ind i det. Merceren kvitterer ved at køre, som om den kom lige ind. Det er at vise undervogn af klasse.
Det samme gør den i øvrigt i en anden situation i sving 4. Kommer ind i 3. gear. Synes at dette her går for langsomt. Men har dog så meget fart på, at vi er tæt på skridgrænsen. Men river den alligevel ned i 2. gear. Hvor dumt. Stort virvar - at slipe gassen og koble ud i sving, hvor man nærmer sig skridgrænsen - det må man altså ikke.
Her i 4 forsøger jeg dog at samle det hele op ved ganske enkelt at styre og give fuld gas igen - nu i 2. gear. Mercedes´en samler sig selv op. Og ryger ud af kurven atter i balance.

BMW´en motor - testens kraftigste
Man hører sig selv sige "huuh" inde i BMW´en når man i den skal håndtere 9+10. I hvert fald, når man kører på "forkerte" dæk - og det vil til denne BMW på denne bane sige Bridgestone Potenza (det skal understreges, at Bridstone senere har lanceret nyheden RE 71, der faktisk er helt oppe på niveau med de bedste herfra, nemlig BFGoodrich, Yokohama og Goodyear).
Men Potanza´er og BMW 325 - det er en overordentlig mundfuld. Kombinationen fik mig faktisk til en kort overgang at tro, at BMW´en har dårlige køreegenskaber. Dårligt greb - store udskridninger ved for lave hastigheder. Og absolut vanskelig her i 9+10.
Men på BFGoodrich fx - der er BMW´en velkørende og lækkert kraftfuld. Nu kan den store motorkraft virkelig bruges til at styre med. Som fx hvis man direkte ønsker overstyring i kurverne. Så kan man provokere den frem (altså bagenden ud) ved at køre helt op til skridgrænse-hastigheden - slippe speederen - lade bagenden "gå ud" - og så gribe udskridningen på gassen. Og holde den der takket være rå motorkraft.
Sådan er den også i 9+10 - BMW´en. Mens den hed "huuh" på Potenza´erne, hedder det "ahh" på disse BFGoodrich´er. Man kan bare gå helt sidelæns ind i 9. stabilisere den. Og gå gennem 10 på gassen.
Altså minder BMW og Mercedes meget om hinanden her i kombinationen 9+10. Begge er i balance, begge kan køres groft. Helt ud over skridgrænsen. Og stadig i kontrollabel balance. Mercerdes´en især takket være en ovenud flot balance med stort set lige stor vedhængs-evne på begge aksler. BMW´en især takket være pæn balance plus god motorkraft.
Porsche´n opfører sig her på en måde, der mest minder om Mercedes´en. Men udskridningerne er mindre - men dækkene er også 1 og 3 numre større (1 for, 3 bag). Det giver generel større vedhængsevne.
Og på Golf´en? Om den 16-ventilede Golf GTI er der kun ét at sige om dens opførsel her i 9+10: Lige så lækker som Porsche´n. Færdig!
Lige så lækker fordi den på samme måde "smyger" sig gennem højre/venstre kombinationen. Med stort fart, men uden de store udskridninger som i Mercedes og BMW. Men på sporet med næsten neutral styring. Også i sving 11 er Golf´en hurtig og nem. Men det gennemgås under de fire køre-billeder her på siderne - bil for bil. I øvrigt kommer Golf´en ud af sving 11 med ca. 140 km/t - det samme som de tre andre test-biler. Og den holder sig klos op ad de ellers top-hurtigste, nemlig BMW´en og Porsche´n ned ad langsiden. Gi´r faktisk ikke slip - den hænger på og kaster sig ind i nedbremsningen til 1 - et typisk overhalingssving, side om side med de to andre. Ved 125 meter-mærkedet bremses - fra ca. 190 i timen. Det klarer Golf´en ligesom BMW og Porsche. Her må Mercedes´en trække sig - manglen på motorkraft får den til at falde af lige her.
En omgang rundt - det klarer Porsche´n trods alt hurtigst. Selv om de tre andre hænger hårdt på. BMW´en i kraft af muskler, Golf´en i kraft af lav vægt, og omdrejnings-stærk motor og lette køreegenskaber. Og Mercedes´en i kraft af en undervogn, der holder bilen i fuldendt balance. Selv når den får - ja, gas til den absolut anden side af skridgrænsen.
Altså biler, der jagter Porsche´n med power-sport, GTI-sport og komfort-sport. Men Porsche´n - den har altså bare Porsche-sport.