Porsche 944 Turbo


Tekst og Foto: Anders Richter. Bilmagasinet, marts 2012.

Hvis du er på jagt efter en tyve år gammel sportsvogn til en overkommelig pris, kan du godt glemme alt om en Porsche 911 - til gengæld kan du få en 944 Turbo for under det halve.

Bordeauxfarvet læder i mængder, der får det til at kilde i min drøbel, og et sæt klaplygter ude foran afslører, at jeg sidder i en vaskeægte firserslæde.
Porsche 944 Turbo er i min optik en af de mest interessante modeller, der nogensinde har forladt fabrikshallerne i Stuttgart. I et helt årti lå den i front, når det kom til køreegenskaber og præstationer. Faktisk er den en milepæl indenfor sportsvognskategorien. I dag er der dog ikke mange, som husker den. Modellen er gået i glemmebogen, og folk tænker kun på den legendariske 911.
Det hjælper dog heller ikke, at udseendet, som den deler med 924, stadig får folk til at kalde den for en frisør-Porsche. Personerne, der har den frækhed at bruge f-ordet om en 944, fatter desværre slet ikke, hvilken bil de går glip af.
Bag rattet føler jeg mig hjemme med det samme. Selv om jeg normalt ikke tillægger ergonomi og kabinekvalitet stor værdi ved klassiske biler, bliver jeg alligevel forbavset over, hvor solid og lækker den føles. Jeg griber den lille knold af en gearknop og skifter fra femte ned i tredje. Turbonålen vågner langsomt og presser sig roligt men bestemt til toppen af skalaen. Så sker det.
Bagvognen sætter sig, og 220 turbo-hypper får lynhurtigt farten op på langt over det tilladte. Der er ikke flere kræfter under hjelmen end i nutidens Golf GTI, men bag rattet føles det af langt mere. Faktisk føles hele bilen af langt mere.
Rundt i svingene bliver det hurtigt klart, hvordan hele vogntøjet er i perfekt balance, og jeg begynder at undre mig over, hvorfor Porsche nogensinde stoppede produktionen af 944.

Gennem 1960´erne og 1970´erne havde Porsche opbygget et samarbejde med VW og Audi. Første resultat blev den specielle VW-Porsche 914, som udenpå lignede en Porsche men havde motoren fra en folkevogn (med mindre du købte den vanvittigt dyre "streg-6-udgave, og det var der næsten ingen, der gjorde). Markedet for mindre sportsvogne blev anset for stort og lukrativt, så tyskerne gik hurtigt i gang med en efterfølger.
Problemet var bare, at VW-cheferne samtidig sendte Scirocco på gaden. Og da de syntes, at det var nok med én sportsvogn i modelprogrammet, trak de sig fra projektet. Porsche valgte dog at forsætte, og resultatet blev 924, som fik en 2-liters 4-cylindret motor fra Audi 100.
Prisen var skyhøj, og det var lige noget for yuppie-kunderne. Men efter kort tid dalede interessen for den lille sportsvogn. Det var bare ikke særligt fedt at åbne motorhjelmen og spotte et Audi-logo på maskineriet. I standardtrim ydede den 125 hestekræfter, hvilket ikke ligefrem gjorde den til nogen sprinter ved lyskrydset. Heldigvis opfangede Porsche signalerne fra sine kunder. Men man var fast besluttet på, at der ikke var noget i vejen med selve konstruktionen af bilen. Motoren foran kombineret med en transaksel gjorde jo, at vægtfordelingen var perfekt, så ingeniørerne gik igang med at forfine konstruktionen.

Udover at banke skærmene lidt ud koncentrede de sig hovedsagligt om motoren. Der var ikke plads til det helt store under den lave motorhjelm, så ingeniørerne stod med et problem. Boxermotoren fra 911 var udelukket, og det eneste andet, de havde i produktion, var den 4,5-liters V8-motor fra flagskibet 928. Hvad gør man så? Jo, du skærer da bare V8´eren over i to. De blev godt nok tvunget til at installere et sæt balanceaksler for at fjerne diverse vibrationer, men derudover var motoren stort set klar.
De første versioner blev sendt på gaden i 1983 med en 2,5-liters motor, som ydede 163 hk. Det var dog ikke helt nok til at udfordre bilens køreegenskaber. Derfor monterede de et par år senere en stor KKK-turbolader samt en intercooler - og dét satte skub i tingene.
Selv om Porsche selvfølgelig var stolte af det nye projekt, var der alligevel en bagside af medaljen. Køreegenskaber og præstationer var nemlig blevet så gode, at den pludselig blev en trussel for den større og ikke mindst dyrere 911. Og det gælder faktisk stadig. Jeg finder hurtigt ud af, at de sydsjællandske landeveje er en perfekt spise for den sølvfarvede tysker. Styretøjet er præcist og har eksakt den tyngde, der gør, at du kan styre den på milimeteren rundt i svingene.
Motoren i en 944 ligger ude foran, mens gearkassen er monteret bagi - det er det, man kalder en transaksel-løsning - hvilket giver en perfekt vægtfordeling modsat en 911, der har hele baduljen liggende i bagagerummet. På de lige strækninger sætter jeg hastigheden op og forventer en lav gearing, larm og en stenhård undervogn. Sådan er det jo tit i gamle sportsvogne. Men en 944 er anderledes. Når du sætter den i femte og presser den op på motorvejshastigheder, føles den som en cruiser, der kan krydse kontinenter med 180 km/t uden at kny.
Støjniveauet er lavt, undervognen absorderer de fleste bump, og der mangler heller ikke kræfter, når der skal overhales. Et dap på speederen vækker turboen ude foran. En hæs metallisk stemme fra de fire propper indtager kabinen, mens de 220 hk helt udramatisk banker hastigheden op. Og potentialet er på her. Da den kom frem i 1988, tog et amerikansk magasin en 944 Turbo og en 911 Turbo ud på Willow Springs racerbanen i Californien. Her bad de den verdenskendte racerkører Derek Bell om at sætte en omgangstid i begge biler. Og selv om 944´eren kostede væsentligt mindre og havde færre hypper under hjelmen, så var den to sek. hurtigere per omgang end storebror.

Porsche 911 er uden tvivl den mest ikoniske model i mærkets 81-årige historie, og det er ikke svært at forstå. En 911 har en helt særlig udstråling, hvad enten det er en af de første fra 1960´erne med opretstående frøøjne og Fuchs-fælge eller den splinternye model med betegnelsen 991. Men udstrålingen har sin pris. En ny basis-911 koster dig 1.859.334 kr. Og det er rigtig mange penge, selv for en sportsvogn. I stedet kan du så vælge en 911 med lidt år på bagen, som du kan gå og pusle om. Men selv med en fødselsdato i midtfirserne skal du have gjort det godt i livet for at få råd. Faktisk må du slippe mellem 250-500.000 kr for en tyve år gammel 911 afhængig af stand og antallet af hestekræfter. Og reelt kan du få lige så meget Porsche-sjov for under det halve, bare du tænker lidt alternativt.
944 er efter min mening en af de mest oversete sportsvogne på youngtimer-markedet i dag. De billigste ude turbo koster omkring 50.000 kr, mens topmodellen, som på billederne, står til 169.995 kr på plader. Altså halvdelen af hvad du må smide for en 911.
Der findes også en Turbo S version med 250 hk, som er endnu hurtigere men også noget mere sjælden.

For nu at være ærlig så kan jeg altså ikke forstå alt det hysteri, der er omkring Porsche 911´erne fra 80´erne. De er dyre at renovere, de har en helt skæv vægtfordeling, og så koster de kassen. 944 Turbo er billig, praktisk, hurtig og så koster den under det halve. Ud over lige de omtalte klaplygter og et par bordeaux-farvede detaljer, så føles den heller ikke så gammel, hvilket en 911 godt kan have en tendens til. Hvis du kan leve med, at folk fejlagtigt kalder den for en frisør-Porsche, så finder du ikke en sjovere bil i den her prisklasse.

Porsche944.dk: Journalisten Anders Richter, købte efterfølgende selv denne 944 Turbo som medvirkede i testen!