Porsche´s 4-cylindrede program har biler for ethvert gemyt. 944 Turbo er vildest og dyrest. Her er racer-teknik mixet med overdådig luksus.

Prisen er den eneste afgørende forskel på drenges og mænds legetøj, siger man. Her har vi fat i drenge-legetøj til mande-pris. En Porsche 944 Turbo til lidt over en million danske kroner.
En smuk, tysk luksus-sportsvogn med plads til to, god for 260 km/t på toppen. En bred ultra-sporty baghjulstrækker, der har mere end overfladen til fælles med det rigtige grej fra asfaltbanerne.
Det her er den ægte vare. I år er gade-versionen af Porsche 944 Turbo udrustet som en S-version af sig selv. Den deler nemlig på mange punkter teknik med de biler, der bruges i den tyske racer-serie 944 Turbo Cup, som bl.a. danskeren Peter Elgaard deltager i.
Det betyder, at 944 Turbo nu leveres med kraftigere motor, hårdere undervogn, større bremser med ABS og brede, smedede aluminiums-fælge. Alt har fået en ekstra gang sport.
Ændringerne på motoren er måske ét af de vigtigste punkter. Ligesom sidste års oplags-begrænsede gadesporster 944 Turbo S, og altså ligesom Porsche-Cup-versionen, præsterer den nye 944 Turbo 250 hk - 30 mere end sidste år model. Først og fremmest takket være større turbolader-enhed, forøget ladetryk og ny motor-computer. Den nye processor tillader et ladetryk op til 0,85 bar, før wastegaten åbnes.

Hestekræfter og hestekræfter er to forskellige ting. Der findes sjove og kedelige hk´ere. Turbo-Porsche´n har 250 af de sjove.
De mange kræfter, og turbo-motorens barske måde at aflevere dem på, passer faktisk godt til 944´ren og de pæne køreegenskaber, den er udstyret med. Men når man danser på speederen og henter ladetrykket på det rigtige tidspunkt, går det pæne af. Kørslen bliver bredere, og det kraftige turbo-ryk giver 944´ren en snert af vildskab, der slet ikke ligner det velafbalancerede harmoniske renommé, som ellers hæftes på de 4-cylindrede Porsche´r.
Et eksempel på det paradoksale, at biler med gode køregenskaber først bliver rigtig sjove, når man nærmer sig grænserne. Denne nye 944 Turbo tøver længere end den forrige generation med 220 hk. Også her er det mere sportslige islæt til at få øje på.
Traditionelt er turbo-tøven et problem. Her er det fornøjelse. Hullet fra ikke-træk til træk og den bratte effektstigning, der følger, gør motorens karakteristik dejlig aggresiv. En 944 Turbo laver glade heste. De slumrer ganske vist lidt under 3000 o/m, men slår de over i galop, når omdrejningstæller-nålen er over dette magiske tal. Galop er et passende tempo for Turbo´ens stramme undervogn.

Fjedre og dæmpere har fået en tand i racer-retningen, men det er ikke gået nævneværdigt ud over komforten. Underlagets beskaffenhed rapporteres præcist og direkte til manden bag rattet, uden at solbrillerne rystes af næsen, når vejen er ujævn. Med andre ord: Man ved hele tiden hvorfor og hvor meget man står fast med sin 944 Turbo. Alle 250 hk´er kan bruges til noget.
Den stramme undervogn skal ikke have hele æren for Turbo´ens forudsigelige måde at bevæge sig på. Porsche´s geniale tranaxle-koncept, der i korte træk går ud på, at gearkassen er flyttet fra motoren i front til en placering bagude sammen med differentitalet, er med til at give bilen en fantastisk fin vægt-balance.
Men et spærredifferentiale og brede dæk hjælper jo også på forbindelsen mellem dæk og asfalt. Her fra ´89 har 944 Turbo fået elektronisk styret differentiale-spær, der "låser" 40 pct. Henholdsvis 7 og 9 tommer brede, smedede alufælge, med Pirelli P700-dæk i dimensionerne 225/50 og 245/45, sørger for den endelige kontakt.
Servostyringen gør den lange bil let at håndtere. Men styretøjet måtte gerne være mere direkte.
Til gengæld har 944 Turbo et sæt køreegenskaber, der næsten kan det hele. Præcis og let overstyrende i både hurtige og langsomme kurver, og klippestøt når det går hurtigt ligeud. Og det er jo meget rart - for en 944 Turbo spadserer med lange skridt, når det er nødvendigt. Speedometret viste 280 km/t, da jeg lod Turbo´en ringe helt ud på autobahnen.

Både kører og co-driver sidder forrygende i de elektrisk multijusterbare sæder. Man ligger dybt i stolen, har en god sidestøtte på både lår og overkrop.
Trods 944-karrosseriets lave, sporty linier har høje personer ikke problemer med loftshøjden. Den rigelige benplads har Porsche skaffet på bekostning af bagsædet. Tilbage er et nærmest symbolsk bagsæde, der kun med lidt god vilje rummer et tolv års barn på tværs. Men sådan skal det jo være i en 2+2´er.
Fælles-trækkene med cup-raceren hører op ved udstyret i kabinen. Ud over de lækkert polstrede sæder er der luksus i form af et effektivt klimaanlæg og total elektrisk kontrol over alt bevægeligt, fx ruder, spejle og soltag.
Betjeningsgreb og kontakter, det tykke rat i læder og instrumentpanelet med store overskuelige instrumenter. Altsammen lavet i Porsche´s gedigne, men lidt anonyme stil. Ikke prangende, men lækkert og praktisk.
Det standard-monterede Blaupunkt-anlæg har ikke svært ved at overdøve kørestøjen. Motoren råber først rigtigt højt, når der trækkes op omkring omdrejnings-tællerens røde felt ved 6400 runder.
Vindstøjen er heller ikke påfaldende, men et eller andet bagi, sandsyneligvis hækskørt-arrangementet, begynder at suse højlydt over 200 km/t. Det er vist luksus-problemer.
Om man vil spendere en formue på 1,1 million på et køretøj er en personlig sag. Men der findes uden tvivl entusiaster, som hellere vil bo i en kommodeskuffe end undvære deres Porsche 944 Turbo.
- En-komme-en million! Det kan man jo købe et bedre hus for!
- Og hvad så, det rokker sig jo ikke ud af flækken!