Boxster fra 1997, som havde gået 46.000 km, da vi købte den i foråret 2007. Den er nu oppe på 58.000 km.

Bilen er fundet i Tyskland af SMC Aarhus.

Det tog ca. 2 år at finde frem til den rigtige Porsche for os. Vi har været omkring 911/964, 911/993 samt 944. De to første var den oprindelige drøm, men jo mere vi undersøgte, jo mere fandt vi nok ud af at såvel økonomisk som mekanisk formåen var en udfordring. 944 er uden tvivl en dejlig bil, men for os var 986, lidt tættere på det "originale" koncept.

Den er bestykket med originale 16" vinterfælge og 17" sommerfælge samt sportsundervogn, klimaanlæg/sædevarme, vindskjold og original Porsche CD/radio.

Ellers en helt original model, hvilket var eet af vores ønsker til den. Fuld service historie var et andet.

Jeg har fundet en hardtop til den på Sjælland, som faktisk er helt behageligt at køre med.

Så har vi jo som tidligere skrevet fået den undervognsbehandlet. Måske ikke nødvendigt, men det giver en vis ro i sindet..:-)