Jeg har de sidste par år kigget på porscher og specielt min øjesten 944 S2. Jeg var kommet lidt fra det i forbindelse med min flytning sidste år på samme tid, men da jeg i midten af november 2006 holdt i et kryds og lige præcis den bil og så i sort kom op på siden af mig - jeg var helt forelsket og faldt lige tilbage i den samme forelskelse jeg har haft tidligere for disse mægtige klassikere. Så jeg besluttede mig for at nu skulle det være. d. 29. nov meldte jeg mig i forummet og så begyndte jagten.
Det gik hurtigt op for mig, at det var temmelig svært, når man som mig ikke har nogen erfaring på bilområdet overhovedet. 944s1 fra dette forum tilbød sin hjælp og jeg kiggede div hjemmesider igennem for at finde min bil. S2'eren lå lidt udenfor hvad jeg havde liggende på kistebunden, så jeg besluttede mig at gå efter den lidt mindre kostelige, 944. Jeg fandt en smuk sag fra '82 hos en ældre herre i Holte og det viste sig endda at Ditlev(944s1) kendte ham. Den blev kigget igennem i sømmene og så udemærket ud til prisen. Den ældre herre havde haft den i 3 år og havde kørt 3.500. Der var lavet fuld motorrenovation inden han fik den, samt ny lak(original Indishrot).
d. 12. december overførte jeg pengene og handlen var i hus. Hentede bilen samme aften og blev inviteret til porschetræf på Veteranmuseét i Nærum - fed start på dette "eventyr" :)
Jeg har efterhånden kørt små 2.000 i den og den kører temmelig godt - har dog lidt probs med gearene. Men jeg er fuldt ud tilfreds med min investering og jeg kommer til at spæde et par titusinder efter min nyfødte 24 år gamle bil i den nærmeste fremtid. - De kære væsener skal jo nusses. :)

Ting der skal laves:
Mekanisk:
Ny tand- og balancerem.
Nyt oliefilter
Gearkassen skal kigges efter i sømmene
Ny sprinklermotor
Shortshift
Luftfilter skiftes ud
Radio antenne frakobles og en ny skal installeres(integreres i himlen)
Nyt anlæg - Måske integreret navigation, har ikke lige besluttet det endnu.

Interiør:
Nye sæder, går efter lædersæder
Nye måtter
Indstigningslister
Org lister

Eksteriør:
Paneler skal kigges igennem og måske skiftes
Fuch fælge renoveres og skiftes til cup(måske turbo hvis det kan lade sig gøre)
Små skader i lakken repareres
Måske den org radio antenne skal fjernes helt og hullet spartles og males

Var hvad jeg lige kunne komme i tanke om. Jeg kommer nok til at poste en del i den nærmeste fremtid med alt det der skal laves :D