Indhold:


 

 

Siden 1952 har Porsche logoet eksisteret. Udgangspunktet med logoet var, at det både skulle have forbindelse til byen Stuttgart, men også dynamisk gennemslagskraft.

Efter flere små skitser lykkedes det for Ferry Porsche at skabe logoet, som er kendt over hele verden. 

 

Logoet består mest af noget fra Württembergs våbenskjold, bl.a. rød og sort, som er landsfarverne, samt små grene. I midten af Porsche logoet stejler en sort hest, som er udtryk for fremadrettet kraft, som også er på Stuttgarts våbenskjold. Byen Stuttgart er kendt for dens store hesteopdræt i det 14 århundrede. Med hesten og skrifttegnet Stuttgart (som også var på logoet) viste man hos Porsche en stor sammenknytning til Stuttgart. Logoet har samme form som et skjold. Ordet Porsche befinder sig over den stejlende hest og symboliserer det ypperste.

 

Efter svære forhandlinger med byen Stuttgart fik Porsche tilladelse til at bruge logoet.

Og for første gang i 1955 sad logoet på motorhjælmens håndtag på Porsche 356, men på 911 modellerne sad det blot på ”motorhjælmen og var lidt større. Logoet kom også på hjulkapslerne i 1959.
 

 

 

 

 

 

I Danmark er der ca. 1300 Porscher. Deriblandt fem af den godt 10 mio. kr. dyre Carrera GT. Ser man tallet ved Ferrari er det ca. 400. Og deriblandt er der også én 16 mio. kr. Enzo.

Til alle disse ejere for Porsche, er der lavet en klub som hedder Porsche Club Denmark. Der findes dog også mindre klubber til f. eks Porsche 356. Der findes tre Porsche centre i Danmark, Jylland, Fyn og sjælland.

Porsche har tre bilfabrikker. To i tyskland som ligger i Leipzig og Stuttgart, den anden ligger  i Finland.

Den første Porsche, som bar navnet Porsche var i 1898.

Grundlæggeren af Porsche var Ferdinand Porsche (1875-1951).
 

 

 


(1875 - 1951)

 

 

Ferdinand Porsche blev født den 3. september 1875 i byen Maffersdorf tæt på Reichenberg, som dengang lå i Østrig-Ungarn. Hans far, Anton Porsche, ville have, at Ferdinand skulle følge hans fodspor som blikkenslager i familiens lille firma. Moderen Anna derimod mente, at han skulle følge, hvilken vej han selv ville gå.

Ferdinand ville hellere være elektriker, men faderen forbød det, så Ferdinand måtte eksperimentere i dybeste hemmelighed oppe på familiens loft. Da Anton Porsche var ude på en rejse i en uges tid, installerede Ferdinand Porsche blot 16 år gammel en generator, som han selv havde lavet, og som var i stand til at give strøm til huset. Han valgte derfor at lave et stort ledningsnet til hele huset med lys. Ferdinand elskede at eksperimentere med elektricitet. Da Anton Porsche næsten var kommet hjem, syntes han, at der var ild i hans hus, men han blev så rørt, at han gav Ferdinand lov til at læse til ingeniør på teknisk universitet i Wien.

                 1893 blev Ferdinand ansat i et elektronikfirma, som hed Bella Egger (senere Brown Boveri) i Wien som 18-årig. Efter fem år hos Bella Egger kom han ind i bilindustrien hos firmaet Jakob Lohner & Co. De begyndte  straks konstruktioner af biler. Firmaet lagde Porsches navn til, så det hed Lohner-Porsche, og de konstruerede to biler sammen, som havde stor succes, begge biler med navnet Lohner-Porsche.

                 Den ene fra 1897 var verdens første firhjulstrukne bil og verdens første “hybridbil”,  konstrueret og bygget af Ferdinand Porsche og finansieret af Lohner. Den havde en elektromotor i hvert hjul og en benzindrevet generator til at producere strøm til dem. Den anden bil var en mindre model med to 2,5 hestekræfters elmotorer i de forreste hjulnav med et batteri som hjælp. Det gav en rækkevidde på 50 km og en topfart på 56 km/t. Den sidstnævnte model var konstrueret i 1900 som en sportsversion, som vandt bl.a. løbet “Semmering” ved Wien. Samme år kom de begge to på verdens første biludstilling i Paris.
 

Ferdinand Porsche kører løbet i Semmering

 

                 1902 var Porsche privatchauffør for Franz Ferdinand, Østrigs tronfølger (1863-1914), med en af sine Lohner-Porsche.

                 1903 giftede Porsche sig med Aloisia Johanna Kaes, som også var meget interesseret i motorsport og biler. De fik to børn sammen, først datteren Ferdinand Porsche Louise i 1904 og derefter sønnen Ferdinand Anton Ernst “Ferry” Porsche d. 19 september 1909.

Ferdinand Porsche forlod Lohner efter 8 år i 1906, og samme år kom han til Austro-Daimler som chefdesigner. I 1910 konstruerede Porsche med Austro-Daimler en sportsvogn, som kunne vinde Prinz-Heinrich løbet. Det blev en 4-cylindret 5,4 motor med 96,3 hestekræfter. De kaldte den 27/80 Prince Henry. Den havde en topfart på 137 km/t - nok til at satse på en sejr. Ferdinand Porsche, som selv sad bag rattet, vandt det godt 1800 kilometer løb!

1912 konstruerede Ferdinand Porsche verdens hurtigste brandbil, som havde en topfart på 55 km/t med en 2,0 firecylindret 20 hestekræfters motor. Den blev dog kun brugt til Porsches interne brandvæsen.

I 1916 blev Ferdinand Porsche administrerende direktør for Austro-Daimler, og han besluttede sig for, at Austro-Daimler skulle begynde at producere med henblik på Første Verdenskrig, som brød ud 1914. Han konstruerede bl.a. et tog, som hed Landwehr-Train, som både kunne køre på skinner og land. Det blev brugt til at transportere forsyninger ud til Franz Josephs hær. Toget var endnu en af Ferdinand Porsches ”hybrid”-opfindelser. Altså med en gas-generator, som producerede strøm til 10 vogne, hvor der i hvert hjulnav var indbygget en elektromotor, som  Ferdinand Porsche også gjorde, da han arbejdede hos Lohner.

Ferdinand Porsche byggede nu en traktor, som kunne transportere kæmpe kanoner såsom Tykke Bertha. Traktoren var udstyret med en 20 liter 148 hestekræfter Austro-Daimler-motor, som oven i købet producerede strøm til vognene i deres hjulnav. Toget blev kaldt C-Train = Canon Train. Austro-Daimler konstruerede også flymotorer til krigen.

 

1917 blev Ferdinand Porsche udnævnt som æresdoktor for det tekniske universitet i Wien, som havde stor betydning for Ferdinand Porsche.

 

1919 blev Ferdinand Porsche tjekkisk statsborger og først i 1935 tysk.

 

Ferdinand Porsche tog for alvor et stort skridt i motorsporten 1921, da han designede sin sportslige Sascha-racer. Hans mål var, at den skulle være lille og let. Det var en 2-personers sportsvogn, som havde en firecylindret 1,1 motor med 45 hestekræfter og en topfart på 144 km/t. I 1922 vandt Sascha 51 ud af 52 løb. Det siges dog, at der ved det løb, som Sascha ikke vandt, ikke var nok benzin på den. 

 

Bilen Sascha 

 

Ferdinand Porsche ville gøre Austro-Daimler berømt gennem motorsporten, men det ville Austro-Daimler ikke gå med til, da de mente, at motorsporten var en farlig og dyr sport. I 1923 valgte Ferdinand Porsche derfor at forlade Austro-Daimler, da han ikke ville gå på kompromis, hvad dette angår.

 

Samme år kom Ferdinand Porsche i ledelsen hos Daimler-motor som teknisk direktør i Stuttgart i Tyskland; de ville gerne gå ind i motorsporten med Ferdinand Porsche. Familien flyttede også med og byggede deres hus på Feuerbacher Weg, som også ligger der den dag i dag.

 

I 1924 fik Ferdinand Porsche den første opgave for Daimler-motor: Det var at bygge en to-liters kompressordrevet racerbil med 100 Hestekræfter.

Ferdinand Porsche stillede op til løbet Targa Florin på Sicilien. Både Alfa Romeo og Peugeot stillede op til løbet, og eksperter satte alle deres penge på Alfa Romeo, da de altid var en sikker vinder! De fik da åbnet øjnene, da de så Ferdinand Porsche i spidsen af løbet fra start til slut.

Efter løbet konstruerede Ferdinand Porsche endnu en racerbil. Bare med en seks-liters seks-cylinder motor med 140 hestekræfter. Den sikrede 21 sejre i 27 løb fra 1925-1927. Ferdinands mest succesrige biler hos Daimler-Mercedes var S, SS, SSK og SSKL. S, SS og SSK var med Ferdinand Porsches kompressorsystem.

Ferdinand Porsche var en mand, som ikke kunne lide, at folk nogle gange greb ind, når han var i gang med at konstruere en bil, så i 1929 forlod han derfor stillingen hos Daimler-Benz og tog alene tilbage til Østrig, hvor han fik et job hos Steyer som direktør og designchef. 1930 lukkede Steyer, da deres store investorer gik neden om og hjem pga. kollapset på Wall Street i New York.

Ferdinand Porsche rejste hurtigt tilbage til Stuttgart og besluttede at starte for sig selv. Han samlede ni af sine meget trofaste folk, som kunne hjælpe ham med at starte sin egen fabrik. Det var:

·    Karl Rabe, chefkonstruktør

·    Erwin Komenda, chefdesigner

·    Karl Frolich, gearkasser

·    Josef Kales, motor

·    Josef Zahradnik, styretøj og undervogn

·    Francis Reimspiess og Han Mickl, aerodynamik

·    Adolf Rosenberger, forretningschef

·    og Porsches egen søn Ferry Porsche.

 

Den 25 april 1931 blev Dr. Ing. h.c. F. Porsche GmbH Konstructionsburo Für Motoren, Fahrzeug, Luftfahrzeug und Wasserfahrzeugbau (motor, køretøjer, fly og både) registeret som firma.

 

”I 1932 fik Ferdinand Porsche et tilbud af selveste Sovjet-diktatoren Josef Stalin. Ferdinand Porsche kunne blive Sovjet-regeringens chefdesigner af biler, fly, motorer og militærkøretøjer. Han ville få fuld frihed til at arbejde, finansiel og teknisk assistance, de bedste laboratorier, alt hvad penge kunne købe, samt flytning af familien, tegninger, udstyr og personale fra Stuttgart. Den eneste - og noget bizarre betingelse – var, at Porsche ikke kunne forlade Sovjetunionen igen, medmindre han blev beordret til det af regeringen. Havde det ikke været for det sidste punkt og sprogbarrieren, kunne Porsche meget vel have accepteret tilbuddet. Og Lada ville i dag have været omgærdet af en anderledes høj anseelse.”

 

Samme år gik Ferdinand Porsche i gang med at konstruere en ny racerbil, som han kaldte Der Porsche-Wagen. Det blev til en 1-personers racer med en 16 cylinder-kompressor motor med 650 hk lige bag føreren. Bilen vejede blot 750 kg. Den blev godkendt af Auto Union og kom med til Grand-Prix-rating fra 1934 til 1937. Den vandt 32 løb ud af 64. Hans Stück og Bernd Rosemayer var med til at slå verdensrekorden på over 300 km/t med Porsche-Wagen.

 

Den udødelige bil

 

Ferdinand Porsche ville nu gå mod mere klare mål såsom at fremstille en bil som er billig i drift. Han fik bl.a. Zundapp og NSU som sponsorer, og Ferdinand Porsche nåede at konstruere tre prototyper i sin egen garage. Zundapp og NSU trak sig igen, da interessen for motorcyklen steg. Daimler-Benz var også med til at bidrage med prototyper, men det var Porsches VW30 prototype, som havde størst interesse hos Adolf Hitler.

Adolf Hitler havde nogle krav til bilen. Det var bl.a., at den max. skulle kunne køre 100 km/t, køre min. 12,5 km. pr. liter, koste under 3700 kr. og selvfølgelig have en radio, som man kunne høre propaganda på.

Ferdinand Porsche bil, som han kaldte Volkswagen (senere blev kaldt The Beetle), blev Ferdinand Porsches mest kendte design. Bilen blev hurtigt døbt til KdF-Wagen (Kraft durch Freude) af Hitlers Propagandaminister. Ferdinand Porsche mistede respekten for Adolf Hitler, da Hitler tog Ferdinand Porsches ide og gjorde den til sin egen. Der siges også, at Ferdinand blev “tvunget” til at arbejde sammen med Hitler. Ferdinand Porsche sagde bl.a. Herrn Hitler i stedet for Mein Führer.

Efter VW kørte 30.000 km testkørsel, kunne nu Ferry Porsche og Ferdinand Porsche finde ud af, hvor de skulle sætte deres idé i produktion henne. Først tog de en tur til Fordfabrikken i USA, hvor de fik en masse gode ideer. Derefter startede de fabrikken i Wolfsburg, hvor den stadig ligger i dag.

I 1939 blev den første Volkswagen Type 1 vist på udstilling i Berlin. I 1938 flyttede Porsche lidt udenfor Stuttgart til et sted, som hedder Stuttgart-Zufferhausen på Spitzwaldstrasse 2, hvor Porsche fabrikken også ligger i dag.

Den sidste Volkswagen-bil blev kørt ud af fabrikken i Mexico og var nr. 21.529.464.
 

Hitler og Ferdinand Porsche

 

Ferdinand Porsche blev i 1940 udnævnt til æresdoktor på det tekniske universitet i Stuttgart.

Volkswagen producerede også militærkøretøjer til den tyske hær. Her i blandt Kübelvagen og Schwimmwagen, som var baseret på “folkevognen”. Schwimmwagen var en amfibie-bil. Ferdinand Porsche var også med til at skabe den meste frygtede tank under krigen, Tiger, som Ferdinand Porsche selv kalder for et Porsche-design. Tiger var med det meget legendariske miks-drev fra Porsche: altså med en benzindrevet generator og en elmotor, som kunne bringe den 56 tons tank over slagmarken.

 

Tiger Tanks 

 

I 1944 fik Ferdinand Porsche besked om, at han måtte flygte i sikkerhed, og han endte i et nedlagt savværk i en lille landsby, som hedder Gmünd, i det sydlige Østrig. Han havde taget alle sine højt uddannede folk med sig. I slutningen af krigen måtte de blive i Gmünd, da Tysklands regering var brudt sammen, så konstruktionsopgaver var der ingen af, og ingen penge til at støtte dem. Derfor måtte Ferdinand Porsche og hans medarbejdere reparere folkevogne og landbrugsredskaber, og de højt uddannede ingeniører fremstillede reservedele til traktorer, lokomotiver, cykler og andre ting, som var gået i stykker under krigen.

Ferdinand Porsche blev taget til fange af franskmændene sammen med Anton Piëch og Ferry Porsche. Ferry Porsche blev dog hurtigt løsladt igen og gik straks i gang med at bygge familiefirmaet op igen. Ferdinand Porsche og Anton Piëch tilbragte 22 måneder i fangenskab i Paris. De vidste ikke helt, hvorfor de kom i fangenskab, men man mener, at det var pga. deres store betydning mht. levering af tanks til den tyske hær. Anton og Ferdinand blev løsladt d. 5 august 1947 med hjælp af Ferry Porsches kaution, som han havde arbejdet hårdt for at skaffe.

Ferry Porsche fik et godt samarbejde med Carlo Abarth, som hjalp dem med at få en opgave af Piero Dusio, som havde grundlagt bilmærket Cisitalia. De skulle konstruere en ny Grand Prix-racer. Ferry  Porsche og Karl Rabe gik straks i gang. Det blev til en 1,5 l motor med 12 cylinders dobbelt kompressor motor. Den havde en ydeevne på ca. 385 hestekræfter. Topfarten lød på 300 km/t. Den var også udstyret med en nyudviklet synchromesh-gearkasse. Man kunne vælge mellem 2 og firehjulstræk. De kaldte den 360 Cisitalia. Piero Dusio løb tør for penge lige inden 360 Cisitalia fik sin debut. Da Ferdinand Porsche så denne racerbil sagde han ikke andet end ”Hvis jeg havde designet den, havde jeg ikke gjort noget som helst anderledes” 


I 1947 tog Ferry Porsche og Karl Rabe fat på tegningerne, som Ferdinand Porsche havde tegnet ti år tidligere sammen med Erwin Komenda, der havde en naturlig sans for aerodynamik - på et tidspunkt hvor begrebet knap nok var opfundet. Det blev til en to personers roadster sportsvogn, som var baseret på folkevognen. Den havde en 1,1 l 35 hestekræfter firecylindret luftkølet boxermotor fra folkevogn. Motoren sad bagi ligesom dem, Ferdinand Porsche havde konstrueret for Auto Union. Transmissionen mellem baghjulene var akkurat som Porsche også senere gjorde med racerbilerne 550 Spyder, 917, 956, 962 og i dag Boxster og Carrera GT. Den vejede blot 585 kilo og havde en topfart på 135 km/t. De kaldte den Nr. 1 Roadster. Den stod klar d. 8 juni 1948. Den blev præsenteret i Schweiz d. 4 Juli i Genève til det Schweiziske Grand Prix.

 

Erwin Kommendas, Ferry Porsche og Ferdinand Porsche i 1948 med Nr. 1

 

Efter at folk havde set testkørslerne, blev den modtaget med succes af pressen. Porsche Boxster er bl.a. baseret på Nr. 1 Roadster. Ferdinand og Ferry Porsche fandt det nemmere at placere motoren helt bagest (hækmotor), når den skulle i produktion.

 Ferry Porsche var allerede i gang med at forberede fremstilling af en ny model, som hed 356/2. Der blev både bygget Coupé og Cabriolet. De var begge 1,1 l boxermotor med fire cylindre, som ydede 40 hestekræfter, og det gav en topfart på 140 km/t. Der blev bygget otte cabriolet’er og 43 coupéer. Fra 1948-1951 blev disse modeller produceret. Desværre blev der kun bygget fem biler om måneden, da karrosseriet blev bygget i hånden. De havde nemlig en træmodel 1:1, hvor de hamrede på aluminiumet, som lå på denne træmodel. Det blev kun gjort af én mand. Efter seks måneder med denne fart hyrede Porsche nu flere folk, så alle de kunder, som havde bestilt, fik varen hurtigere. Det meste af  Porsche flyttede tilbage til Stuttgart i 1950, men fabrikken i Gmünd lukkede dog ikke helt. Zuffenhausen, hvor Porsche-fabrikken ligger, var stadig under amerikansk kontrol, og Porsche måtte leje sig ind hos et firma, som hedder Reutter Karrosserien. Men de kom hurtigt tilbage på fabrikken i Stuttgart-Zufferhausen igen. Porsche-fabrikken håbede på at kunne fremstille 500 eksemplarer af den nye 356, men 14 år efter var der bygget 76.000. 356 blev dengang en meget omtalt bil af alle verdens bilentusiaster.
 

Porsche 356 speedster

 

Den 3. september 1950 kunne Ferdinand Porsche holde sin 75 års fødselsdag. Da Ferdinand Porsche ikke havde set produktionen af folkevognen før nu, tog Ferry Porsche i november ’50 sin far med til Wolfsburg for at vise, hvor hurtigt produktionen forløb.

 

Den 30 Januar 1951 døde Ferdinand Porsche i sit hjem i Stuttgart af hjertestop efter at have haft det meget svært under de 22 måneders fangenskab i Frankrig. Ferdinand Porsche var en af verdens bedste bildesignere og hans søn Ferry Porsche førte traditionen videre f.eks. med 911’eren. I 1955 kunne man fejre Folkevogn nr. 1.000.000. Her blev Ferdinand Porsche også hyldet.

 


 

 

Copyright: 
 

Porsche944.dk siger tak til Lean for at have bidraget med dette afsnit.